Case: Fanget i bolighandel

Nyhedsbrev

Hold dig opdateret med Ret&Råds nyhedsbrev.

Tilmeld
Bent Sørensen troede, at han havde købt en ejerlejlighed, men i virkeligheden var den på vej på tvangsauktion. Fordi han allerede har overgivet en grund til 320.000 kr. til sælgeren, mister han grunden, hvis han trækker sig ud af handlen.

”Det er et eksempel på, hvor galt det kan gå uden uafhængig advokatrådgivning. Her har både sælgeren og ejendomsmægleren klare andele i, at en hushandel gennemføres, og ejendomsmægleren er ingen rådgiver,” fortæller Elin Andersen, advokat hos Ret&Råd.

Ejendom på tvangsauktion
Bent Sørensen vælger at overtage en lejlighed i Ebeltoft og giver sælger en grund til 320.000 kr. som en del af handlen, Efterfølgende viser det sig, at ejendommen er på vej på tvangsauktion, fordi sælger ikke havde betalt renovationen. Køber har deponeret den kontante købesum i banken, og umiddelbart ville en køber kunne træde tilbage fra handelen som følge af misligholdelse fra sælgers side.
 
Kan miste 320.000 kr.
”Problemet for Bent Sørensen er, at han har givet en grund til en værdi af 320.000 kr. i bytte, og dette formentlig vil gå tabt, hvis han hæver handelen. Bent Sørensen kontakter ejendomsmægleren flere gange, men denne afviser at have mere med handelen at gøre. Havde han haft en advokat som rådgiver, ville han formodentlig have sikret Bent Sørensen, at de to handler var betinget af hinanden, således at den ene handel ikke kunne gennemføres medmindre den anden handel også blev til noget. Hvis dette var sket ville Bent Sørensen stadig have haft sin grund, og kunne derved have hævet handelen uden de store omkostninger,” forklarer Elin Andersen, advokat hos Ret&Råd.
 
Afdrager lån på lejlighed
Som følge af det lange forløb har Bent Sørensen også været nødsaget til at afdrage på det lån, der blev optaget. På grund af at kreditforeningslånet ikke kunne tinglyses, har Bent Sørensen desuden betalt garantiprovison i over to år. Derudover har Bent Sørensen haft mange ekstra omkostninger som følge af, at handelen aldrig afsluttedes.
 
Holdt hen med snak
”Min klient er blevet holdt hen med snak af sælger, som overfor min klient har givet udtryk for, at matrikuleringen gjorde, at der ikke kunne tinglyses noget på ejendommen,” siger Elin Andersen, Ret&Råd.
 
Bents ejendomskøb skridt for skridt
Bent Sørensen beslutter sig i 2007 for at købe en ejerlejlighed i Ebeltoft. Han og sælger bliver enige om, at en del af handelen skal være, at sælger overtager en grund fra Bent Sørensen. Grundens værdi er 320.000,00 og parterne aftaler at Bent Sørensen ikke skal betale den kontante købesum. Prisen for ejerlejligheden udgjorde kr. 1.600.000,- og ejendomsmægleren skulle berigtige handlerne. Handelen med grunden bliver berigtiget, og tinglysning gennemføres således, at grunden nu står i sælgers navn. Samtidig laves der et skøde på ejerlejligheden, som både køber og sælger underskriver. Ejendomsmægleren underskriver til vitterlighed for sælgers underskrift og dateringens rigtighed. Sælger og ejendomsmægleren holder køber hen med snak og begrunder den manglende tinglysning med, at ejendommen endnu ikke er udstykket i ejerlejligheder i perioden fra overtagelsen i 2007 og frem til starten af 2009. Problemet er at skødet ikke er dateret og derfor ikke kan sendes til tinglysning.
 
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål vedr. tinglysning, berigtigelse af dokumenter eller andet i forbindelse med hushandel, så kontakt advokat Elin Andersen, Ret&Råd på email-adresse: ea@djursland.ret-raad.dk
 
Quick-links:
 



Print

Kontakt din Ret&Råd-advokat
 
Du kan altid kontakte din lokale Ret&Råd advokat for et uforpligtende møde.
 
Download brochure

Ret&Råd har lavet en brochure, der beskriver alle de ting, du skal have kendskab til ved en bolighandel.
 
Spørg gratis om bolig

Har du spørgsmål om bolig, så sidder vores advokater klar ved tasterne.
 




Læs også om: Advokatforbehold - Boligadvokat - Tinglysning - Elektronisk tinglysning - Derfor anbefaler vi en advokat